Vinder af Viborgs bedste restaurant 2022

Onsdag den 28. august kl. 18.00 - Winemakers Dinner m. Chanson

Produktinfo

Denne aften byder vi på en lækker 4 retters menu, med appetizer, hertil 8 vine til 995 kr.
Først til mølle, begrænset antal pladser (50 stk.)

Menu:
Stående snacks
Forret: Tempareret torsk med karamellisereret jordskokker og muslingesauce.
Mellemret: Farseret dansk kylling med savoy kål, morkler og sauce vin jaune.
Hovedret: Grillet lammeryg med skorzonerod, kantareller, ramsløg, havgus og sauce på citron timian.
Dessert: Comte med croutouner, hyldebær kompot, sommertrøffel, timian og sauce på grillet vesterhavsost

Vinene der bliver serveret er fra huset Chanson med appelationer som Mersault, Gevery Chambertin og andre.

Domaine Chanson er med sine over 265 år blandt de ældste vinhuse i Bourgogne.  Huset har gennem snart tre århundreder været en garant for den klassiske, elegante bourgognestil og fremstillet vine, som markant afspejler de mange vinmarker og parceller i deres ejerskab.

Chanson er ikke blot en négociant, som opkøber druer fra vinbønder, men er i høj grad selv vindyrkere og ejer 45 ha fordelt på Premier Cru- og Grand Cru-marker.

Huset har deres kontorer og lager midt i Beaune by i den gamle bastion, som før i tiden forsvarede byen mod besættelser. I disse bygninger med metertykke mure ligger store lagre af ældre vine, som i mørke og ved konstant lav temperatur opbevares optimalt. Chansons gamle vine er ofte en meget stor oplevelse og nydelse at drikke, da de netop er modnet under perfekte betingelser.

I 1999 blev Chanson overtaget af champagnehuset Bollinger. Dette har haft stor betydning, da en stor kapital blev tilført og et storstilet investeringsprogram gennemførtes. Man ønskede at nyplante marker, renovere vineriet, investere i fade og nedsætte udbyttet pr. hektar, således at vinens kvalitet og koncentration blev løftet. Derudover investerede man i flere marker i Bourgogne.

Efter køb af billet til temaaftenen, vil du modtage en ordrebekræftelsen via mail. Ordrebekræftelsen skal medbringes til temaaftenen.